Gran Turismo Sport vs. Forza 7: Hvilket bør du købe?

Fartbøller med benzin i blodet bliver forkælet i år med nye udgivelser fra racinggiganterne.

2017 former sig til at blive det bedste år for racing spil længe. Som to kæmper tordner Gran Turismo og Forza sammen. Valget er svært. Enormt svært! Beklager, men det er det.

Er du fast besluttet på at spille dit nye bilspil på konsol — we don’t blaim you — er valget mellem disse to dog ualmindeligt nemt: Forza 7 er exclusive til Xbox One (og PC), mens Gran Turismo Sport er exclusive til Playstation 4.

Går du dog med tanker om at skifte over til konsol-konkurrenten, bør du læse med. Der er nemlig stor chance for, at du går glip af en hel masse ved at vælge den ene eller den anden fra.

Og nej — vi har hverken glemt Project Cars 2 eller Need for Speed: Payback.

Læs blandt andet her: Need for Speed: Payback bliver årets bilspil

Forza 7

Det gik jo så godt!
Jeg havde lært samtlige ikoniske sving, du bliver udsat for på den legendariske Silverstone racerbane udenad. Jeg vidste lige præcis, hvor hurtigt jeg kunne presse min turbotunet, 1300 kilo tung Bentley Continental GT3, før jeg måtte bremse ned for at dreje. The Stig? Han ville ikke have haft en chance.

Men så åbnede himlen sig. Jeg kunne ikke se en skid, dækkene skøjtede rundt og jeg endte på en katastrofal 16. plads. Men hold op, hvor var det sjovt! Og det er netop den følelse, Forza 7 giver dig. Et hysterisk smil, der skræmmer din kæreste væk.

Forza 7 er en en kærlighedserklæring til alt med hjul og den bedste undskyldning for at købe en Xbox One.

Bilerne

Der er altså noget helt specielt ved at have hundredevis af virtuelle biler til rådighed. Det kan få selv den mest afslappede gamer til at føle sig som vært på Top Gear. Hvem kan modstå at hoppe i en slidt læderjakke og råbe POWER, når man bliver præsenteret for over 700 biler, der gør tvivlsom kørsel til endnu tvivlsomme hastigheder.

Det enorme bil katalog er Forza’s største force. Kunne du tænke dig at vide, hvordan det føles at smide en Mitsubishi Lancer rundt i svingene på Nurburgring i bedste rallystil. Værsgo. Drømmer du om at skride rundt på bjergveje i en Jaguar E-Type. Slå dig løs.

Grafikken


Lad os være ærlige. Vi er blevet forvænt til smuk grafik, men hvordan ser tingene ud, når vi åbner motorhjelmen, tager værktøjssættet frem og går i dybden med selve motoren. Ret så fremragende, hvis vi selv skulle sige det. Forza 7 har en enestående sans for detaljer. Alt fra refleksionerne på kølerhjelmen til snavset på forruden er udført til perfektion.

Forza 7 formår at udvide din horisont og maler dit pas til i stempler. Du bliver smidt bag rattet på racerbaner i hele verden. Lige fra de amerikanske NASCAR-baner, Prags snoede gader, de schweiziske alper og de golde ørkenveje i Dubai. At rejse er at leve, men at leve er at banke af sted med 200+ km/t. Husk selen og rul af sted i Forza-universet.

Gameplay

Campaign-delen i Forza 7 har fået en seriøs overhaling og er blevet skræddersyet til at give spilleren en helt ny oplevelse. Med 6 store mesterskaber under Driver’s Cup vil du komme omkring alle bilerne i spillet. Uanset om du er til NASCAR, american muscle eller klassikerne, vi alle elsker. Det er bare skideskægt, og du kommer ikke til at kede dig.

Den, der tilpasser sig, overlever. I tidligere Forza-spil startede du enten ud i regnvejr eller tørvejr. Det var ganske simpelt, men det kan du godt glemme alt om.

Dynamisk vejrforhold er blevet introduceret, og det betyder, at vejret kan skifte undervejs: Start et løb tidligt om morgenen, og du vil se små vandpytter fra nattens skybrud. Kør til Dubai og tag kampen op mod sandstorme. Tåge kan lynhurtigt forvandle sig til et mareridt, hvor du udelukkende kan navigere dig frem med forlygterne. Aquaplaning? Don’t get me started.

Køb her


Bedøm selv.

Gran Turismo Sport


Præcis som de største rockbands, er Gran Turismo kendt for sin ‘det er moderne at komme for sent’-indstilling. De høje ambitioner om at skabe den ultimative køreoplevelse har gjort, at skaberen Kazunori Yamauchi har udskudt udgivelsen. Men, men, men. Den der venter, bliver belønnet — og det bliver vi i den grad med GT Sport.

Gran Turismo-serien er godfatheren inden for bilspil. I en verden, hvor der var flere, der gik i biografen for at se den nye The Fast and the Furious end den nye Star Wars, er det forfriskende at se denne racing-gentleman, der prædiker ‘den ægte køreoplevelse’, vende tilbage — stærkere end nogensinde.

Gran Turismo Sport er fortaler for godt sportmandsskab og god køre-etikette: Du bliver endda tvunget til at se en video, der forklarer dig, hvordan man skal opføre sig på racerbanen, før du får lov til at gå online. I modsætning til konkurrenten, Forza 7, der belønner dig for perfekte drifts og skarpe hjørner, bliver du i Gran Turismo Sport belønnet for ikke at være en idiot på banen. Det er vidunderligt, men måske en smule naivt.

Bilerne

Det kan vist ikke komme bag på nogen, at den bedste salgstale for et bilspil er bilerne. Gran Turismo Sport byder på 162 forskellige biler (og én go-cart) fra alle de sædvanlige mærker: BMW, Ferrari, Alfa Romeo og Audi for blot at nævne nogle.

Polyphony Digital, udvikleren bag GT Sport, spiller yderligere med musklerne med 20 spritnye konceptbiler og er altså det perfekte eksempel på, at less is more. Bilerne er opdelt i grupper, der bevæger sig fra Group N til Group X. Hele spektret byder på alt fra små bybiler til frygtindgydende superbiler og alt i mellem. Det er nogle af de mest fantastiske biler fra de største bilproducenter i verden, og du kan sætte dig bag rattet på dem alle med julelys i øjnene.

Grafikken


Det er svært at sætte en finger her. Indtil videre har vi ikke fundet én eneste ting, vi kan klage over. Gran Turismo Sport er det smukkeste udstillingsvindue for Playstation 4, vi nogensinde har set: Det flotteste, mest poleret, mest visuelt gennemførte spil, du kan købe til konsollen lige nu. De udsøgte detaljerede biler og racerbaner kæler så meget for øjnene, at det næsten gør ondt.

Samtlige biler er bygget op fra bunden og føles helt unikke. Det er let at lade sig distrahere fra selve kørslen, når regnen slår ned på forruden og skaber associationer til den gang, du tog på camping med familien og fulgte regndråberne på vinduet i deres helt eget racerløb. Gran Turismo Sport er så virkelighedsnært, at du næsten burde have lov til at tage dit kørekort deri.

Og det kan du faktisk: Gran Turismo Sport: Tag et racing licens in-game og brug det i virkeligheden

Gameplay

Først og fremmest: Sørg for at have en internetforbindelse derhjemme. Gran Turismo Sport er ‘go online or go home’. Har du ikke en internetforbindelse derhjemme, har du ikke muligheden for at gemme dine fremskridt i spillets campaign-mode. Skriv det bag øret, før du beslutter dig, hvilket spil der skal hjem i stuen.

Når det så er sagt, er campaign spækket med en lang række modes, der ikke bare udfordrer dig, men også skærper dine kørefærdigheder i den virkelige verden. Driving School vil sætte dig ind i racing teknikker, mens selve campaign giver dig langt over 100 udfordringer med den klassiske bronze-sølv-eller-guld-belønning. Her er altså mange, mange — mange timers underholdning i bedste racingånd.

Gran Turismo Sport’s kød og kartofler er selvsagt online-delen. Udover at give dig muligheden for at efterlade dine kammerater i støvet, introducerer GT Sport nye online championships. I Nations Cup får du blandt andet lov til at repræsentere Danmark i en række online races. Make us proud!

Køb Gran Turismo Sport her

19. oktober 2017 13:59

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handleVis kurv

Oops!

Gå til toppen