Flot Zebrahingst fra Schleich. Denne glatte, stribede hest lever på savannen i det østlige og sydlige Afrika, hvor den tilbringer det meste af dagen med at spise græs, blade, bark, rødder og stængler. Hver zebras striber har et unikt mønster.
. Bevarel…
Læs mere
Produktbeskrivelse
Flot Zebrahingst fra Schleich. Denne glatte, stribede hest lever på savannen i det østlige og sydlige Afrika, hvor den tilbringer det meste af dagen med at spise græs, blade, bark, rødder og stængler. Hver zebras striber har et unikt mønster.
Bevarelsesstatus: Ikke truet
Udbredelse: Afrika
Primære levested: Savanne
Zebraen er ret nervøst anlagt - hvem ville ikke være det med alle de løver og hyæner omkring sig - og temmelig støjende. Dens vrinsk, bjæffen og gøen er dens måde at kommunikere med andre på. Den bevæger sig aldrig for langt væk fra en vandkilde og kan leve omkring 30 år i naturen.
Dens udsøgte hørelse og syn gør den i stand til at slippe væk fra rovdyr. Den lever oftest i familiegrupper med én hingst og flere hopper, men samles ofte i større flokke på flere hundrede zebraer. Og én gang om året samles hundredtusindvis af zebraer på træk i søgen efter mad og vand. Disse flokke blander sig sommetider med gnuer, strudse og antiloper.
Schleich dyr og figurer
Schleichs dyr og figurer er en sand afspejling af naturen i en mindre skala, der strækker sig fra dinosaurernes tabte verden til flotte heste, nutidens bondegårdsdyr og vilde dyr.
Friedrich Schleich grundlagde virksomheden i 1935. De nu så berømte Schleich-figurer så dagens lys for første gang i 1950'erne. Schleichs produkter udvikles med hjælp fra forældre, lærere og børn og er derfor specielt udformede til børns hænder. Schleich er tysk kvalitet, både design og en del af produktionen foregår i Tyskland. Schleich lever naturligvis op til de strengeste standarder for test og produktion, så du kan være tryg ved sikkerheden for Schleichs produkter.
Schleich dyr og figurer er produceret i skala 1:24.