Ordre og indstillinger

Om Coolshop

En sand historie

Coolshop blev grundlagt tolv minutter over tre d. 25. januar, 2002. (Det var en fredag).

“Hvorfor så sent på dagen?” Jo, nu skal du høre.

Vores to founding fathers var i starttyverne, da Coolshop så lyset for første gang, og når man er i starttyverne, så har man endnu ikke lært at stå op om morgenen. Der går endda rygter om, at den ene af grundlæggerne ventede flere timer på den anden, da han var - og stadig er - stor tilhænger af “lille fredag.”*

Men de er brødre, og brødre bærer over med hinanden.

“Det skal være simpelt at shoppe online. Ingen rabatkoder. Ingen abonnementsløsninger. Ingen overraskelser. Kun lave priser på alt det, der gør dig glad - leveret hurtigt.”

Nu bliver det måske lidt klichéagtigt.

Men ikke på sådan en Silicon Valley måde. Mere på den der “vi startede i en garage” måde. For det er faktisk også en sand historie. Coolshop startede i grundlæggernes garage. Hvis du spørger pænt, kan vi støve et billede frem af det.

Godt så. Lad os spole tiden lidt frem.

Mark og Mike havde fat i noget. Coolshop tog form, ansatte kom til, taco torsdag blev indført. Og så bankede det på døren. Det var en hurtigsnakkende fyr med italiensk blod i årene. Jacob Risgaard. Kontrakten blev underskrevet over en kasse øl. To blev til tre, og resten er historie…

Hov, der var også dengang, hvor Jacob vågnede på kontoret, vendte sig om og opdagede, at han havde… Oops, det har jeg lovet ikke at fortælle! Undskyld!

* Fyraftens-øl på en torsdag. Et udtryk for at leve torsdag, som var det fredag.

100% danskejet

Coolshop er en familievirksomhed, og vi er stolte af at give tilbage til Danmark hver dag. Tak, fordi du handler på en 100% danskejet webshop.

Vores DNA

Coolshops værdigrundlag
Coolshop logo

Enkelthed er cool

Man kan koge online shopping ned til tre ting. Butikken skal have de rigtige varer, priserne skal være lave og fragten gratis - og hurtig. Det sørger vi for. Coolshop er simpel shopping på nettet. Det er det, der er så cool.
Coolshop logo

Ærlighed er cool

Ærlig service er god service. Vi holder dig opdateret gennem hele købsprocessen, og du kan altid komme i kontakt med os. Vi markedsfører kun ting, vi kan stå indenfor med en ærlig og klar kommunikation. Der er aldrig slinger i valsen.
Coolshop logo

At gå the extra mile er cool

Vi nyder at gøre en ekstra indsats for vores kunder før, under og efter dit køb. Den tilgang var en del af DNA’et, da Coolshop var spæd, og det er nu en del af hverdagen hele vejen fra topledelsen til nyansatte. Du skal være tryg, når du handler på Coolshop.
Team Coolshop
Glade og dynamiske medarbejdere
Coolshop er en virksomhed i vækst.
Der bliver løbende ansat nye medarbejdere på vores forskellige kontorer. Vi ved, at medarbejderne er firmaets vigtigste ressource, og vi tror på at glade og tilfredse medarbejdere yder en bedre indsats.
Gå til toppen