Ordre og indstillinger

Er du på udkig efter en billigere pris?

Det er helt okay!

Vi har nemlig prismatch, så hvis du finder denne vare billigere et andet sted, kan du kontakte vores kundeservice angående prismatch.

Læs mere her.

Stanley Kubrick The Masterpiece collection (10 disc) (Blu-Ray)

8 pletskud fra mester Kubrick. Stanley Kubrick indspillede på over 40 år kun 12 film, og af disse bringes de 8 sidste i denne samling - fra Lolita om en midaldrende mands besættelse af en purung pige (1962) til det mystiske, kolde Tom Cruise/Nicole Kidma…
Læs mere

Produktbeskrivelse

8 pletskud fra mester Kubrick

Stanley Kubrick indspillede på over 40 år kun 12 film, og af disse bringes de 8 sidste i denne samling - fra Lolita om en midaldrende mands besættelse af en purung pige (1962) til det mystiske, kolde Tom Cruise/Nicole Kidman psychoseksuelle spændingsdrama Eyes Wide Shut (1999). Disc 9 indeholder dokumentarfilmen Stanley Kubrick: A Life in Pictures.Lolita (1962)Dr. Strangelove (1963)2001: A Space Odyssey (1968)A Clockwork Orange (1971)Barry Lyndon (1975)The Shining (1980)Full Metal Jacket (1987)Eyes Wide Shut (1999)Stanley Kubrick: A Life in Pictures (2001)

Lolita
Netop ankommet til Ramsdale i New Hampshire bliver den europæiske emigrant Humbert Humbert så betaget, at han udtænker en mesterlig plan: Han vil gifte sig med Charlotte Haze. På den måde vil han altid være nær sin elskede: Charlottes fremmelige datter! Stanley Kubrick udforsker den seksuelle besættelse (et tema, han vendte tilbage til 37 år senere i Eyes Wide Shut) i denne mørke komedie og dybt rørende filmatisering af Nabokovs bog. James Mason spiller den luskede, vildledte Humbert: Gift med Charlotte (Shelley Winters), rivaliseret af den allestedsnærværende Clare Quilty (en kamæleonagtig Peter Sellers) og henrykt helt ind i sit geléagtige inderste af den sorgløse teenager (Sue Lyon) med det "smukke, lyriske, melodiske navn..." Lolita.

Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb
Overbevist om, at kommunisterne forurener USA's "dyrebare kropsvæsker", indleder en vanvittig general (George C. Scott) et overraskelsesangreb på USSR med atomvåben. Hans næstkommanderende, Kaptajn Mandrake (Peter Sellers), prøver desperat at få fat i tilbagekaldelseskoderne for at forhindre bombeangrebet. I mellemtiden har USA's præsident, Merkin Muffley (Sellers igen), travlt på den varme linie med at overbevise en fordrukken russisk premierminister om, at det forestående angreb bare er en fjollet fejl, samtidig med at præsidentens rådgiver (og ex-nazistisk videnskabsmand), Dr. Strangelove (Sellers endnu engang), bekræfter eksistensen af den frygtede Dommedags-maskine - et nyt og hemmeligt russisk gengældelsesvåben, der med sikkerhed vil gøre en ende på den menneskelige race for altid! Stanley Kubricks fabelagtige, sorte komedieklassiker om et "uheldigt" atomangreb blev nomineret til 4 Oscars i 1964. Selvom filmen blev lavet på et tidspunkt, hvor paranoiaen over Den Kolde Krig var på sit højeste, virker den i dag stadigvæk forbløffende aktuel.

2001: A Space Odyssey
Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey er en rejse ind i fremtiden, en kunstnerisk kilde, som mange har kunnet øse af. Steven Spielberg har kaldt filmen for "dét big bang, som inspirerede til min generations rejser ud i rummet." Dette visionære kunstværk fik uendelig stor betydning, både ved sin handling og sit udseende, for senere fremtidsrejser på det hvide lærred - film som Star Wars, Alien og Blade Runner. Da filmen blev udsendt i 1968, havde mennesket endnu ikke sat sin fod på månen - det skete først et år senere - og 2001 åbnede folks øjne og bevidsthed for rumforskningens potentiale, for dens skønhed, dens vidundere og dens løfter. Alene ved sin indflydelse på filmkunsten står 2001 som et hovedværk i filmens historie.

A Clockwork Orange
Han stamper, larmer, stjæler, synger, stepper og voldtager. Alex (Malcolm McDowell) - den bølleagtige teddy boy med bowlerhat - har sin egen måde at more sig på. Det sker på andres tragiske bekostning. Alex' forvandling fra en amoralsk børste til en hjernevasket lydig borger og tilbage igen danner den dynamiske ramme i Stanley Kubricks syn på en chokerende fremtid efter Anthony Burgess' bog. De uforglemmelige billeder, de chokerende musikalske modstykker, den fascinerende blanding af sprog, som Alex og hans venner taler, bliver i Kubricks hænder til en rystende, moralsk fortælling. Den var dybt kontroversiel ved premieren, og A Clockwork Orange blev valgt som Bedste Film og Bedste Instruktion af filmanmelderne i New York og blev indstillet til fire Oscars, deriblandt for Bedste Film. Filmen er så stærk, at den stadig forfører, chokerer og holder os i sit greb.

Barry Lyndon
Hvordan bliver en irsk knægt uden fremtidsmuligheder en del af 1700-tallets engelske adel? For Barry Lyndon (Ryan O'Neal) er svaret: Ved hjælp af alle kneb. Hans stræben efter rigdom og privilegier er det fængslende hovedtema i denne overdådige Stanley Kubrick-filmatisering af William Makepeace Thackerays bog. Til denne herlige, underfundige satire, der vandt fire Oscars, lod Kubrick sig inspirere af datidens malere. Dragter og kulisser blev lavet efter datidens design, og der blev fremstillet nye kameralinser for at kunne filme indendørs- og udendørsscener i naturligt lys. Resultatet er, at Barry Lyndon står tilbage som en nyskabende film, der bringer en historisk periode til live på lærredet, som ingen film før eller siden har gjort.

The Shining
Hvad er den største rædsel, man kan forestille sig? Et slimet uhyre fra en fjern planet? En dødbringende epidemi? Eller er det - som i dette sindsoprivende mesterværk af Stanley Kubrick - angsten for at blive myrdet af en person, der burde elske og beskytte en, et medlem af ens egen familie? Kubrick er medforfatter til manuskriptet, der bygger på en roman af Stephen King. Fremragende skuespilpræstationer, ildevarslende omgivelser, Kubricks drømmeagtigt flydende kamera, og chok efter chok gør filmen til et mesterværk i den makabre genre. I en af sine glansroller spiller Jack Nicholson Jack Torrance, der kommer til det elegante og øde beliggende Overlook Hotel som vicevært i vinterlukningen sammen med sin kone (Shelley Duvall) og sin søn (Danny Lloyd). Torrance har aldrig været der før - eller har han? Svaret ligger i et isnende uhyggeligt tidsspring af galskab og mord.

Full Metal Jacket
Et fremragende ensemble af skuespillere går i kamp i Stanley Kubricks storslåede saga om Vietnamkrigen og om den umenneskeliggørelse, der forvandler unge mænd til iskolde mordere. Joker (Matthew Modine), Animal Mother (Adam Baldwin), Gomer (Vincent D'Onofrio), Eightball (Dorian Harewood), Cowboy (Arliss Howard) og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør (Lee Ermey), der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.

Eyes Wide Shut
Stanley Kubricks sidste dristige film er mange ting. Det er en magtfuld underbevidst rejse i det seksuelle univers. Et uforglemmeligt drømmeri. En gennemborende fortælling om uvished. En milepæl i Tom Cruise og Nicole Kidmans karrierer. Og "et værdigt afsluttende kapitel i en stor instruktørs karriere" (Chicago Sun-Times). Cruise spiller Dr. William Harford, en New Yorker, som en skæbnesvanger vinteraften, efter hans kones indrømmelse af seksuelle længsler, vover springet ud i et erotisk strejftog, der truer hans ægteskab - og som måske endda fanger ham i en skummel mordgåde. Som historien går fra tvivl og frygt til selvopdagelse og forsoning, lægger Kubrick musik til med mesterlige bevægelser. Yndefulde vinkler, kontrolleret tempo, farverigdom og forbløffende billeder holder dine øjne vidt åbne. Kunststykker, der er karakteristiske for Kubrick, og som gør ham til en af tidens største filmskabere.

Stanley Kubrick: A Life in Pictures
Filminstruktøren Stanley Kubrick var en yderst privat, næsten menneskesky kunstner. I denne medrivende og afslørende dokumentarfilm, der har Tom Cruise som fortæller, bliver der stillet skarpt på Kubricks karriere. Filmen tegner et nuanceret billede af den legendariske instruktør gennem fascinernde filmdokumenter af Kubrick i hans unge år, både på filmoptagelser og i privatlivet, og gennem åbenhjertige kommentarer fra medarbejdere, kolleger og familie. Filmen er et skatkammer af informationer, fra den musik, Kubrick valgte til sine film, til de kameraer, han benyttede, og helt frem til hans aldrig virkeliggjorte projekter (heriblandt A.I. Artificial Intelligence, det med spænding imødesete Kubrick-projekt, som senere skulle blive instrueret af Steven Spielberg). Kubricks egne arkiver er for første gang blevet åbnet til dette nærgående portræt. Der har aldrig været en mere uomgængelig visuel introduktion til kunstneren og hans film.. Da filmen blev udsendt i 1968, havde mennesket endnu ikke sat sin fod på månen - det skete først et år senere - og2001 åbnede folks øjne og bevidsthed for rumforskningens potentiale, for dens skønhed, dens vidundere og dens løfter.
Alene ved sin indflydelse på filmkunsten står 2001 som et hovedværk i filmens historie.


Produktspecifikationer

Sprog
Talt sprog
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Talt sprog: Engelsk
Undertekster
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Undertekster: Dansk
  • Undertekster: Finsk
  • Undertekster: Norsk
  • Undertekster: Svensk
Generelt
Kampagne
Produkt ID
AN6G8U
SKU
195782
Titel
Stanley Kubrick The Masterpiece collection (10 disc) (Blu-Ray)
Yderligere informationer
Format
Rating (Danmark)
15

Anbefalet til dig

Andre købte også

Gå til toppen