Ordre og indstillinger
Kategorier
Filtrer

Vodka

(0)
Hvad rimer på permafrost, bjørne i snor og Putin? En vodka-brandert er noget, vi alle forstår. Vi har mikset vodka med appelsinjuice, gemt det i sodavandflasker og genfyldt vores forældres vodkaflasker med vand. Under 2. verdenskrig havde sovjetiske frontsoldater ret til én dl vodka om dagen. Den ret har du også. Tag et godt kig i vores lækre og billige udvalg af vodka her på siden, hvor du finder billige vodka fra alle de store mærker som: Belvedere, Grey Goose, Crystal Head, Ciroc og mange flere. Men hvad er vodka? Hvor kommer det fra? Og hvorfor er russere så vilde med det? Det er en større opgave at specialisere sig russisk drukhistorie, men længere nede på siden kommet et bud. God shopping!
Filtrer
Sorter efter

Du nåede bunden af listen

Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

Historien om vodka

Når vi tænker Rusland, tænker vi vodka. Dog har Polen og Rusland længe diskuteret om, hvem der havde håneretten til at gøre krav på at have opfundet den klare og berusende vodka. Uanset oprindelsen har visse slaviske lande produceret vodka i mere end 900 år. Én ting er de enige i - navnet stammer fra det russiske ord for vand: voda. Eller det polske ord for vand: woda. Det er ikke til at finde ud af. 

Den første dokumentation for produktion af vodka i Rusland kan spores helt tilbage til de 9. århundrede - det var dog først 200 år senere - i 1174, at det første destilleri så lyset. Polen mener, at have produceret vodka endnu tidligere i det 8. århundrede, men da dette var en destillation af vin, passer produktionen bedre under beskrivelsen: stærk brandy. Er du forvirret? Det forstår jeg godt. Historien om vodka er kringlet - selvom det smager fortræffeligt.   

I middelalderen blev destilleret spiritus hovedsageligt anvendt som medicin og gik under beskrivelsen »zhiznennia voda« - livets vand. Det var yderligere en ingrediens under fremstilling af krudt. Tilbage i det 14. århundrede blev en britisk militærgruppe udsendt til Moskva - her opdagede de den populære drik - og vodka blev for første gang beskrevet som Ruslands nationaldrik. I midten af det 16. århundrede blev vodka også etableret som nationaldrikken i Polen og Finland.

I disse gamle dage producerede Rusland et bredt udvalg af alle slags vodka - eller “varm vin”, som det dengang blev kaldt. Den varme vin blev opdelt i tre grupper: vin (standard), god vin (forbedret) og ‘boyar vin’ (højeste kvalitet). Det var ikke vine, som vi kender dem i dag, men en beskrivelse af datidens vodka. Er du med så langt? Godt. Lad os fortsætte. 

Destillationsprocessen 

Da de tidlige produktionsmetoder for at fremstille vodka var meget rå og simple, indeholdte vodkaen en del ‘urenheder’. Disse barske eftersmage blev maskeret og aromatiseret med frugt, urter og krydderier. Mælk og æggehvide blev også blandet i alkoholen for at give smag. Dette blev begyndelsen på vodka, som vi kender det i dag.
Omkring år 1450 blev vodka produceret i så store mængder, at Rusland og Polen begyndte at eksportere det. Det var et kæmpe hit hos vores svenske naboer, hvor Rusland sendte sine første leverancer af sted mod. 

I 1716 begyndte vodka destillerierne at dukke op overalt i Rusland. Smagen af vodka var lige så forskellig og udbredt som placeringen, og der blev ikke gjort et forsøg på at standardisere smagen af den rene vodka. Smagsnuancerne bredte sig udover et væld af smage som: birk, kirsebær, dild, ingefær, citron, mynte, peber, hindbær og vandmelon. Tro det eller ej, men dette er kun et udpluk af smagsvarianterne.
Den typiske fremstillingsproces bestod af at destillere alkoholen to gange, fortynde den med mælk og destillere endnu engang. Hertil kom tilsætningen af vand og mere alkohol for at opnå den rette styrke - og yderligere: tilsætning af smagsforstærkerne - for igen at destillere. Det var en større operation og bestemt ikke billigt at producere - men det gjorde russerne glade, når de kunne bevæge sig gennem den sublime russiske natur og opleve den gennem en flaske vodka.

Udbredelsen af vodka fortsatte gennem det 19. århundrede. Kendskabet blev bragt med i soldaterrygsække til mange dele af Europa under Napoleonskrigen. Den stigende popularitet førte til en eskalerende efterspørgsel - og for at imødekomme denne efterspørgsel, blev produkter af lavere kvalitet produceret, der hovedsageligt var baseret på kartofler - en udbredt og billig vare på daværende tidspunkt. Noget, som skulle blive et stort problem.

En stigende epidemi af dårligdom og sociale problemer var resultatet af vodka og fuldskab. i 1894 blev der vedtaget en lov i Rusland, der skulle gøre produktion og distribution af vodka til et statsmonopol. Det var både af skattemæssige årsager, men også for at komme de sociale problemer til livs, som billig og masseproduceret vodka havde medført. Det var først i slutningen af det 19. århundrede, at alle statslige destillerier indførte en standard produktionsteknik - og dermed en garanti for kvaliteten af vodkaen. Først nu fik navnet vodka den anerkendelse, som den fortjente. 

Under den Russiske Revolution konfiskerede bolsjevikkerne alle private destillerier i Moskva, og en lang række producenter stod nu uden arbejde. Som et resultatet af dette, pakkede vodka-videnskabsmændene deres færdigheder og opskrifter med sig og emigrerede til Europa. Til stor glæde for alle os, der elsker vodka. 

Et eksil i Paris udviklede sig til et af vodka-verdenens mest anerkendte brands. Producenten tog den franske version af sit efternavn og skød en forretning i gang. Smirnoff, hed hjertebarnet - herefter tog det fart i Europa.

Find din indre russer med den rigtige vodka 

Her på siden finder du vores udvalg i vodka fra mærker som Belvedere, Grey Goose, Crystal Head, Ciroc og mange, mange flere. Alle vodka-varianterne på Coolshop er af den bedste kvalitet Nyd dem rent med en skål kaviar - eller bland den i eksotiske drinks som Cosmopolitan, Sex on the Beach og White Russian. Mulighederne er uden ende - og de er alle leveret med fri fragt.

Vodkaverdenens vidunder og alfahan: Belvedere 

Vi præsenterer hermed den absolut billigste pris på Belvedere i hele Danmark. Hvorfor? Fordi, du bliver nødt til at smage de silkebløde og eksklusive dråber fra Mazovia-regionen i Polen. Det bliver ikke mere delikat end Belvedere. Spørg selv Jay Z, Rihanna og... Gulddreng. Selvfølgelig.
Belvedere Vodka er angiveligt verdens første luksusvodka, og nedstammer fra den lille by Zyradów, der er placeret på sletterne i det centrale Polen - her bliver den udformet i et 100 år gammelt destilleri. 

I 1993 blev den første Belvedere Vodka lanceret - og skabte en ny standard for vodkaer verden over. Flasken modtog ros fra anmeldere og blev hurtigt en kommerciel succes. Navnet Belvedere betyder “smukt at se” og er opkaldt efter Belweder-slottet i Warszawa - Polens version af Det Hvide Hus og altså her, hvor den polske præsident har sin daglige gang. På Belvedere flaskerne illustreres dette majestætiske slot og understreger dermed, at vodkaen bygger på et miks af skønhed og godt håndværk. Tag selv et kig.  

Belvedere er den mest prisbelønnet vodka på markedet - priser som: Vodka Masters, International Spirits Challange og andre respekterede stemmer. Belvedere løb med første prisen ved International Spirits Challange som ‘årets vodka producent” - for andet år i træk. Du går altså ikke galt i byen med en luksuriøs flaske Belvedere vodka. 

Grey Goose - det bedste, der er kommet ud af Frankrig 

Fra mark til flaske er fremstillingen af Grey Goose i hvert eneste aspekt fokuseret på at lave verdens mest velsmagende vodka. Med de fineste franske ingredienser, blød vinterhvede og Gensac-kildevand og en unik fremstillingsproces, der sikrer dens markante karakter og uforlignelige smag. Grey Goose vodka er frisk og klar med strejf af æble, klar anis og mandelcreme. Smagsfornemmelsen i munden er fuld og afrundet, perfekt afbalanceret med sødere elementer, der langsomt afsløres - med et anstrøg af citronmelisse, der fører til en langvarig og tilfredsstillende finish. For at gøre Grey Goose helt perfekt, filtreres den inden, den kommer på flaske. Resultatet er en raffineret, harmonisk vodka med en smukt afbalanceret mundfornemmelse. Med ordene: »Destilleret og aftappet i Frankrig« på hver eneste flaske og med sine få og omhyggeligt udvalgte varianter som Le Citron og La Poire, bærer Grey Goose sin franske arv med rettet ryg og lækkerhed! Køb Grey Goose her på Coolshop til tilbud priser - leveret med fri fragt. 

Crystal Head - flasken, der genkendes overalt

Crystal Head er en af de førende producenter for eksklusiv vodka. Dette brand udskiller sig og bliver genkendt verden over med sit flaskedesign, der er formet som et kranium. Crystal Head Vodka blev grundlagt tilbage i 2007 af skuespillerne Dan Aykroyd. Ham kender du helt sikkert fra filmen Ghost Busters. John Alexander, der blandt andet har medvirket i Men in Black står også i spidsen for Crystal Head.
Vodkaen bliver destilleret hele fire gange og filtreret syv gange! De sidste tre filtreringer sker gennem krystaller, for at gøre alkoholen endnu mere frisk og klar. For at opnå den perfekte alkoholprocent, bliver der tilsat vand af den fineste kvalitet fra en kilde i New Foundland i Canada. 

Flaskene er designet af en anerkendt maler og bliver fremstillet af højkvalitets og italiensk glas. Crystal Head vandt guld i ‘Excellent Taste’ i 2013 på ‘Moscow ProdExpo International Tasting Contest’ - herudover har vodkaen også fundet dobbelt guld i ‘World Spirits Competition”. Smagen er mild og frisk og gør, at vodkaen kan nydes rent - men også er ideel til at mikse drinks.

Se vores store udvalg af vodka her på Coolshop - leveret med fri fragt. Benyt dig eventuelt af vores prisgaranti, der strækker sig udover hele EU. Vi stræber altid efter at give dig de bedste og stærkeste priser - gå selv på jagt efter gode tilbud på vodka.

Gå til toppen