Total War Saga: Thrones of Britannia - PC

En Total War™-saga: Britannias troner

Året er 878 e.Kr., og den slagne engelske konge, Alfred den Store, har sat et heroisk forsvar op i slaget ved Edington og afværget vikingernes invasion. De nordiske krigsherrer har slået sig ned over hele Britannien. For første gang i næsten 80 år er landet i en skrøbelig tilstand af fred. Overalt på denne ø med scepter fornemmer kongerne af England, Skotland, Irland og Wales, at en tid med forandring nærmer sig; en tid med muligheder. Der vil blive indgået traktater. Der vil komme krig. Der vil være lykketræf, som bliver til legender i en saga, der kortlægger opstigningen for en af historiens største nationer. Én vil herske.

Thrones of Britannia er et selvstændigt Total War-spil, der udfordrer dig til at omskrive et kritisk øjeblik i historien, et øjeblik, der kommer til at definere det moderne Storbritanniens fremtid. Med ti spilbare fraktioner skal du opbygge og forsvare et kongerige til ære for angelsaksere, gæliske klaner, walisiske stammer eller vikingebosættere. Skab alliancer, administrer spirende bosættelser, rejs hære og tag på erobringstogter på det mest detaljerede Total War-kort til dato.

Vælg din strategi
Den store kampagne tilbyder flere veje til en glorværdig sejr; udvid aggressivt dit territorium med våbenmagt, opnå anseelse gennem byggeri, avanceret teknologi og indflydelse, eller fuldfør en række unikke mål baseret på din valgte fraktions historie. Når du er færdig, kan du forberede dig på en stor udfordring i slutningen af spillet og den endelige, ultimative sejrsbetingelse.

Udforsk og erobr de britiske øer
Fra det sneklædte højland i Skotland til frugthaverne og engene i Kent, skub krigens tåge tilbage og afslør omfanget af det angelsaksiske Storbritannien. Forskellige byer og landlige omgivelser inspirerer til et væld af forskellige slagmarksmiljøer. Eksperimentér med de strategiske muligheder, som nyligt erobrede mindre bosættelser giver. Dæmp dine fjenders handelsruter, og lok dem ud af stærke, forsvarbare positioner.

Vikingekrigsherre eller angelsaksisk konge, definer deres legende
Hver fraktion vil stå over for en række unikke begivenheder og forgrenede dilemmaer, ofte baseret på autentiske historiske begivenheder og problemer fra den tid. Tag på vikingetogter, styr den angelsaksiske bondeøkonomi - hver fraktion føles og spiller forskelligt. Skab unikke roller til din konge og dine adelsmænd, tilpas deres indflydelse ved at træffe meningsfulde valg om deres udvikling, og bestem, hvordan deres historie skal udfolde sig.

'Klassisk' Total War-gameplay raffineret
Indeholder mange opdateringer af Total War-kernemekanikker - såsom provinser, politik, teknologier, rekruttering, dilemmaer og meget mere - designet til at gøre din oplevelse mere fordybende og mere meningsfuld.

Spilbare fraktioner, kulturer og konger:
Thrones of Britannia vil omfatte ti spilbare fraktioner fra fem kulturer, med et resumé nedenfor.

Angelsakserne - West Seaxe og Mierce
Da det romerske styre i England ophørte, samledes nye kongeriger af germansk afstamning i de amter, der nu er kendt som Northumbria, Mercia, Wessex, Essex, Sussex, East Anglia og Kent. Befolkningen i disse regioner blev samlet kendt som angelsakserne.

West Seaxe
Fraktionens leder: Kong Alfred
Som det dominerende angelsaksiske kongerige i Sydengland stod styrkerne fra West Seaxe - eller Wessex på moderne engelsk - for øens primære modstand mod den store hedenske hærs indtrængen. Fra hovedstaden Winchester erobrede Wessex landområder i Surrey, Sussex, Kent, Essex og endda Mercia. Alfreds ihærdige forsvar mod den danske invasion lagde grunden til, at Wessex kunne forene England under én hersker for første gang i 927 e.Kr.

Mierce
Fraktionens leder: Ceowulf
Fra hovedstaden Tamworth herskede kongerne af Mierce - nu kendt som Merica - over det område, der i dag er kendt som Midlands. Da Mierce var på sit højeste, strakte det sig fra Northumbria i det nordlige England til Kent, Sussex og Wessex mod syd. I 877 e.Kr. erobrede den store hedenske hær den østlige del af riget og dannede Danelagen eller Østengland.

Gallerne - Mide og Circenn
Den gæliske kultur udviklede sig oprindeligt i Irland, hvor deres samfund var bygget op omkring et system af klaner og høvdinge. De plyndrede og handlede med romerske bosættelser, og i 878 e.Kr. havde de ekspanderet fra Irland til at bebo store dele af Skotland.
Med tilstrømningen af vikinger slog nogle røvere sig ned i gælisk land og blev til de nordiske gælere. De skotske gælere absorberede pikterne og blev til kongeriget Alba - hvilket i bund og grund lagde grunden til det moderne Skotland.

Mide
Fraktionens leder: Kong Flann Sinna
Mide ligger i hjertet af Irland. Ikke bare geografisk, men også politisk, intellektuelt og spirituelt. Mange højkonger har rejst sig fra Mide, og dens nuværende hersker, Flann Sinna, aspirerer til den titel.
Med mange andre irske fraktioner i nærheden er Mide i en position, hvor man potentielt kan bringe de forskellige klaner sammen og indlede en æra med irsk velstand. Men truslerne er aldrig langt væk ... vikingerne fra Dyflin har slået sig ned mod øst, og deres magt og indflydelse vokser. Vil Mide stræbe efter at bevare den usikre fred? Forene klanerne i en krig mod de nordiske nybyggere? Eller finde en anden vej til overherredømmet?

Circenn
Fraktionens leder: Áed mac Cináeda
Circenn var oprindeligt piktisk, men blev med tiden mere påvirket af gallerne og andre folkeslag, da de blev drevet væk fra de ubarmhjertige vikingetogter. 878 e.Kr. markerede afslutningen på vikingernes invasioner, men Circenns problemer var langt fra overstået. Selvom hun havde et fast greb om Skotlands østkyst, var der stadig mange trusler - både indefra og udefra.
Scoan, Circenns hovedstad, var engang hjemsted for den legendariske Stone of Destiny, der siges at give guddommelig styrke til hendes folk. Hvor stenen befinder sig nu, er et mysterium, men hvis der kan findes spor, vil det helt sikkert være et eventyr værd at finde stenen igen...

De walisiske - Gwined og Strat Clut
De walisiske kongeriger nedstammer fra de keltiske briter, som beboede store dele af øen Storbritannien fra jernalderen til og med romaniseringen i det første århundrede.
Ironisk nok stammer udtrykket "walisisk" fra det angelsaksiske udtryk for udlænding, "wealas", som de brugte om de indfødte briter. Angelsakserne blomstrede op, og mange af de gamle bretonske kongedømmer begyndte at forsvinde.

Gwined
Fraktionens leder: Kong Anaraut
Folket i Gwined har en vis ret til titlen "ægte briter", efter at de er blevet drevet langt mod vest af indtrængende, som nu kalder sig "englændere". Waliserne i Gwined er kendt for både deres bardiske kunst og deres evner med langbuen, og de blomstrede under Rhodri Mawrs ledelse.
Rhodri holdt Gwined stort set fri for vikinger og andre angribere, mens han udvidede landets grænser. Nu er han væk, og hans land er delt.

Strat Clut
Fraktionsleder: Run
Strat Clut er et kongerige i det gamle nord, som kan spores tilbage til det 5. århundrede og de keltiske briter. Riget var tidligere baseret på fæstningen Alt Clut, men blev fordrevet af en vikingeinvasion i 870. Den nuværende kong Artgal blev taget til fange og efter sigende dræbt under mystiske omstændigheder. Riget blev reformeret længere inde i Clyde-dalen under ledelse af hans eneste søn Run.

Den store vikingehær - Northymbre og East Engle
I 865 e.Kr. ledte Ragnars sønner den store vikingehær og gik i land i East Anglia. I løbet af de næste 15 år bevægede vikingerne sig højt og lavt, fra Wessex til Clyde, erobrede byer, vandt sejre og led deres del af nederlag indtil slaget ved Edington i 878 e.Kr., hvor deres leder Guthrum mødte sin overmand i den unge kong Alfred og hans vestsaksiske hær. Hans styrker blev slået på slagmarken og trak sig tilbage i uorden til en nærliggende fæstning. Alfreds mænd, der var fyldt med succes, jagtede dem og belejrede dem. Efter fjorten dage med sult overgav angriberne sig.
Under kapitulationsbetingelserne blev Guthrum døbt til kristendommen, og han og hans mænd fik lov til at vende tilbage til East Anglia og bosætte sig - forudsat at de holdt fred med Alfred, selvfølgelig.
Besejret, men aldrig ydmyget, syder vikingerne af et altopslugende raseri. Man burer ikke ulven inde uden konsekvenser...

Northymbre
Fraktionsleder: Guthfrid
Da vikingerne ankom til Northumbria i 867 e.Kr., tog de byen York - eller Eoferwic, som den hed - til deres højborg. Og sikke en bastion det var, med sine formidable romerske mure, der stadig står stærkt 700 år senere. Kong Aelle af Northumbria forsøgte at vriste byen tilbage fra danerne, men blev taget til fange under angrebet. Som hævn for Aelles henrettelse af deres far gjorde Ragnars sønner et eksempel ud af ham med det forfærdelige Blodørneritual.
Northumbria forblev under vikingernes kontrol, og efter slaget ved Edington og den efterfølgende Wedmore-traktat marcherede en del af den store vikingehær tilbage til Northumbria for at slå sig ned under Alfreds fred.

Øst-England
Fraktionens leder: Guthrum
East Engle, som udgør størstedelen af Britannias sydøstlige kyst, var samlingspunktet for den store vikingehærs invasion og den region, hvor mange af dens krigere slog sig ned efter slaget ved Edington. Under den danske leder Guthrums styre (eller Æthelstan, for at bruge hans adoptivnavn af Alfred) blev det i sidste ende kendt som Danelagen.
Alligevel er der stadig noget kamp tilbage i danskerne i East Engle. Man smider ikke hæderens kappe og bliver landsmand fra den ene dag til den anden.

Vikingernes søkonger - Dyflin og Sudreyar
Efter næsten et århundrede med eskalerende togter satte vikingerne et uudsletteligt præg på Britannia og ændrede dets historie for altid. Ikke mindst kulturelt, da mange mindre grupper af vikinger havde slået sig ned på øerne, før Alfred besejrede den store vikingehær.
Disse mindre grupper skiftede en tilværelse med uophørlige konflikter ud med et nyt liv i Britannia, hvor de etablerede deres egne små fyrstendømmer, giftede sig med hinanden og i sidste ende blev en del af det britiske livs væve og kæder. Denne blanding af kulturer, som er så symbolsk for britisk historie, var med til at skabe den rige smeltedigel af holdninger, tro og sprog, som har gjort øerne og deres folk så unikke.
Nogle vikinger slog sig dog aldrig rigtigt ned; deres planer var større, og deres sult efter erobring og storhed var ikke slukket. Disse søkonger ville fortsætte deres krigeriske arbejde, uden at tage hensyn til noget dekret fra Englands opkommende hersker...

Dyflin
Fraktionsleder: Bardr
Dyflin var en stor havneby på Irlands østkyst og stedet for Britannias største slavemarked. Det var et vigtigt sted for vikingebesættelse og blev regeret indtil 873 af vikingeherren Imar, ofte forbundet med Ivar the Boneless, en søn af den legendariske vikingekrigsherre Ragnar Lothbrok. Vikinger havde overvintret der så tidligt som 840 e.Kr., så deres tilknytning til regionen havde været lang, og med tiden begyndte deres skikke at få et mere gælisk præg, efterhånden som den langsomme integrationsproces gik sin gang.
I 878 e.Kr. var Imars søn Bardr imidlertid solidt etableret på tronen. Ville denne ambitiøse vikingehersker forsøge at slutte en varig fred med de omkringliggende gæliske fraktioner? Eller vende tilbage til Ragnars skikke og forfølge en vej med blodsudgydelse og dominans? Det er svært at ignorere kaldet fra ens krigerblod...

Sudreyar
Fraktionens leder: Eirik
Vest for Alba ligger Sudreyar, kongeriget af de sydlige øer. Disse spredte øer, der består af de sydlige Hebrider, er tyndt befolkede, og da de bærer den fulde byrde af det atlantiske vejr, er det ikke et land, der egner sig til de mindre hårdføre.
Ligesom store dele af Britannia oplevede disse øer stigende vikingekontakt fra det 8. århundrede. Før denne periode var de en del af det gæliske kongerige Dalriada, indtil de faldt under vikingernes kontrol. I løbet af det næste århundrede fik den skandinaviske besættelse et tydeligt gælisk præg (og omvendt), især efter 872 e.Kr., da Harald Hårfager blev konge af Norge, og hans tidligere modstandere strømmede til området.
Sudreyar-øerne er materielt fattige, men tilbyder en fremragende base for dem med en nautisk tilbøjelighed, og de er en perfekt mellemstation for røvere og opdagelsesrejsende.