Ordre og indstillinger
Alkohol 18+

Er du på udkig efter en billigere pris?

Det er helt okay!

Vi har nemlig prismatch, så hvis du finder denne vare billigere et andet sted, kan du kontakte vores kundeservice angående prismatch.

Læs mere her.

The Octave - Craigellachie 2008, 70 cl

Duncan Taylor Company. Duncan Taylor Company har som whiskyforhandler en af de største privatejede samlinger af sjældne skotske whiskyfade. Selskabet har igennem tiden opkøbt whisky fra mange forskellige skotske destillerier, og har i årtier lagt disse t…
Læs mere

Produktbeskrivelse

Duncan Taylor Company

Duncan Taylor Company har som whiskyforhandler en af de største privatejede samlinger af sjældne skotske whiskyfade. Selskabet har igennem tiden opkøbt whisky fra mange forskellige skotske destillerier, og har i årtier lagt disse til side. De senere år har Duncan Taylor sendt mange af disse fade på markedet, under navnet Duncan Taylor Single Range Whisky og derved stillet udsøgt whisky til rådighed for whiskykendere i hele verden.

The Octave Collection

En af virksomhedens mest succesfulde fremstød indenfor de seneste år har været indførelsen af deres Octave-aftapninger. Disse Octave-aftapninger er lagrede single malts, der er blevet modnet i en sekundær periode i mindre fade af typen sherrywood Octave casks. Størrelsen på et sherrywood Octavefad er kun en ottendedel ift. et almindelig sherryfad. Dette har man gjort for at opnå en bredere smagsprofil, uden at miste den oprindelige karakter fra de enkelte destillerier. Typisk vil whiskyen ligge fra 6-18 måneder på de små Octavefade mens grundlagringen på de almindelige Hogshead-fade er meget forskellige fra aftapning til aftapning.

Der findes mange forskellige aftapninger inden for denne Octave-serie, og enhederne bliver produceret i et yderst begrænset antal af hver udgave grundet de små Octavefade.

The Octave Craigellachie 2008

Craigellachie er grundlagt i 1891, og er et af få destillerier grundlagt i det 19. århundrede, der har overlevet til i dag. Byen som destilleriet er opkaldt efter ligger i hjertet af Speyside, hvor floderne Spey og Fiddich mødes, og er navngivet efter klippen, hvorpå landsbyen er grundlagt. Craigellachie er gælisk for "stenet bakke".

Craigellachie er en vigtig komponent i de populære blends fra Dewar's, og der findes kun få officielle destilleriaftapninger. Heldigvis er de uafhængige aftappere de seneste år blevet opmærksomme på den smagfulde whisky, der skabes her, og Craigellachie kan betragtes som en pålidelig repræsentant for Speyside-stilen.

Duncan Taylor Scotch Whisky har ligeledes fået øjnene op for single malt fra Craigellachie, og har tappet denne flaske eksklusivt til det danske marked. Whiskyen er kun produceret i 106 eksemplarer, og før den blev flasket i år(2016), tilbragte den ni måneder på et second-fill oktavfad, efter at være lagt til lagring d. 26-05-2008 i Duncan Taylors kølige lagerhaller. Den er desuden tappet med en kraftfuld alkoholprocent på 53.2%

Den typiske profil på Craigellachie er modne frugter, tør karamel, malt, støvet citrus og noter af kaffe.

Denne aftapning har en sødmefuld duft af malt, barbecuekrydderi, mint og lakridsrod. En meget aktiv duft, der udvikler sig til moden pære og chokolade. Smagen byder på mere lakridsrod, anis, chokolade og blandingskrydderi. Fadsmag, malt og nedfaldsfrugt i sensommeren giver den et udtryk, der trodser whiskyens relativt lave alder. Ved afslutning får vi knuste kaffebønner, grapejuice og mørk chokolade - et potpourri af delikat bitterhed. Smagen hænger ved længe.

Speyside

Geografisk set er Speyside en region i Morayshire i det skotske højland. I whisky henseende er regionen anerkendt som en underregion til Highland whisky, på grund af koncentrationen af destillerier i området. De deler da også en del stilistiske ligheder i smag.Debatten rasede omkring hvilke Highland destillerier der kvalificerede sig til at være Speyside. Flere af de kendte Speyside destillerier, inklusiv Dalwhinnie og Macallan, brander sig stadig som Highland på deres flasker. Dette førte dog til en del forvirring hos whisky fans, og for at rode bod i forvirringen, blev Speyside regionen defineret gennem The Scotch Whisky Regulations 2009. I denne definition er destillerier som Glendronach, Ardmore og Royal Brackla nu klassificeret som Highland, hvor de før blev opfattet af mange som Speyside destillerier.Speyside stilen er blevet revurderet over tid. En traditionel Speyside single malt ville være beslægtet med en Highland whisky, hvor smagen er mere robust og med en røget smag. De nutidige udgaver er lettere i smagen, som også gør det til en sødere whisky. På grund af Speysides beliggenhed, og et generelt lavt mineral indhold i vandet, er whiskyerne ofte ikke særlig røget, hvis de overhovedet er det. Det eneste der er sikkert, er at der ikke er nogle definitive regler, for hvordan en Speyside whisky skal smage. Ofte giver alderen på whiskyen flere lag i smagen, og de fleste af dem bliver lagret i tidligere bourbon og sherry tønder, som ofte tilfører en stærk smag. Man kan sige at Speyside whisky har en afrundet smag, som gør at den egner sig godt som en 'start whisky', til dem der endnu ikke har fundet deres favorit indenfor single malt whiskyer.Speyside whisky har noter af æble, vanilje, egetræ, muskatnød, malt og tørret frugt.

Produktspecifikationer

Generelt
Mærke
Produkt ID
AK43GH
SKU
1015327
Titel
The Octave - Craigellachie 2008, 70 cl
Demografi
Land
Næringsfakta
Alkohol %
53.2
Størrelser
Indhold (cl)
70

Anbefalet til dig

Andre købte også

Gå til toppen